ANMELDELSE AF BOGEN NATFISKERI EFTER HAVØRRED.

Kære øvrige fisketosser, sommerferien er over os og dermed også natfiskeriet, så jeg krydrer lige jeres
fiskeinteresse med en boganmeldelse:

Kan man læse sig til et bedre fiskeri? Jeg hører til den kategori af lystfiskere der mener ja.
For nylig var jeg en tur på Taastrup Bibliotek for at betale ”overtid” på nogle andre fiskebøger. Det kan jo smutte.
Selvfølgelig skulle jeg hen og kikke i deres store samling af fiskebøger (især dette bibliotek kan anbefales)
Her stødte jeg på en gammel kending ”Natfiskeri efter havørred” af Flemming Andersen. Bogen er ellers nem at
overse på reolen, den er lille og tynd – 90 sider, alt inklusiv - er på ingen måder prangende og virker nærmest
som et hæfte.
Hvorfor er det så at jeg netop faldt over denne bog og vil anmelde den over for ligesindede i klubben?
Det er fordi den er smæk fuld med nogle anderledes fakta, fakta man stort set ikke finder lignende fiskebøger.
Samtidig er det meste af bogens materiale indsamlet på Vestsjælland, meget tæt på vore traditionelle fiskepladser.

STATESTIKKEN SOM UDGANGSPUNKT.
Der hvor Flemming Andersen skiller sig ud fra de fleste andre fiskeskribenter / forfattere er hans statistiske
udgangspunkt. Manden har simpelthen ført en indgående statistik over forholdene ved mange fisketure i årene 1992
til 1997. Ikke bare over hvad han selv har fanget, nej hans udgangspunkt er hvad de andre fiskere på stedet fangede.
På 3 af siderne kan jeg tælle det til 69 natture fra kl.18 om aftenen til kl. 7 næste morgen. For en lystfisker er
det er et meget stort baggrunds materiale, som jeg opfatter som meget troværdigt. Samtidig har han, på en
overbevisende måde, flettet sin statistik sammen med diverse fysiske og biologiske teorier omkring havørreder.
Når jeg nu læser det, kan jeg godt forstå hvorfor der ikke så ofte kom fisk med hjem i de medbragte plasticposer fra Netto.

For en del år siden natfiskede jeg en hel del på Vestsjælland, især Reersø. Det var dejlige ture, men kun nogle få
nætter gav et uforglemmeligt fiskeri, andre var nogenlunde og en stor del – en alt for stor del – gav ingen fisk,
hverken til mig eller andre. Her kunne jeg godt have brugt Flemming Andersens bog.
Hvad er det så der er Flemming Andersens lærdom? Han forbinder nogle i forvejen kendte teorier - som mange af os til
dels godt kender i forvejen - med sin statistiske tilgang. Og han gør det med mange grafer der virkelig er
”øjeåbnere”. Samtidig mener jeg at flere af teorierne/statistikkerne også gælder ved fiskeri om dagen. Det er
teorierne /statistikkerne om at det giver de bedste resultat at fiske i faldende vand, om fiskeriet er bedst ved
halvmåne og teorierne omkring grejet.

BOGENS STØRSTE KONKLUTIONER ER:
På Vestsjælland giver det absolut flest fisk ved kun at fiske i faldende tidevand (nordgående strøm) Se statistikken!
Se på den en gang til! Og hvis din planlagte fisketur ikke passer på den aktuelle tidevands situation, så bliv
hjemme og grav have, tag på tur med familien, eller gør noget helt andet, men bliv for gud skyld hjemme, optjen
nogle bonus point hos familien og brug så bonus pointene til en fisketur til en dag med faldende vand, for stigende
fiskeri giver kun ca. 6 % fangst i forhold til faldende vand. Hvis man absolut vil på fisketur i stigende tidevand,
kan man tage til Roskilde Fjor, Issefjorden eller Østsjælland, for her er havvandets saltholdig betydelig lavere og
så er chancerne for fangst større.
Tidspunktet hvor på natten fiskene bidder er ret forskelligt fra april til oktober.
Fiskeriet er bedst lige efter og lige før strømskiftene.
Fisk ikke i fuldmåne. De bedste nætter er halvmåne. Og de allerbedste er 2-3 og 6-7 dag efter halvmåne. (Her kan
statistikken måske være lidt tynd) Mange af mine nat fiske ture i stort set samme periode foregik aller helst i
fuldmåne. Det syntes jeg var en rigtig flot naturoplevelse, nærmest poetisk, men fangsterne? De udeblev.

OG HVAD KAN MAN SÅ BRUGE DEN BOG TIL?

Til at blive klogere på sit fiskeri og især til bedre at kunne planlægge det.
Jeg vil anbefale at man tager bogen frem tidligt hvert forår og genopfrisker dens grundlæggende teorier og dens
statistiske lærdom og derefter plotter nogle mulige fiskedage ind. (måske også plotter de umulige fiskedage ind)
Eller man før en spontan opstået tur, lige går ind og ser på følgende faktorer:
Månens fase.
Vandtemperatur
Tidspunkterne for høj og lavvande.
Højtryk/lavtryk
Tag hensyn til aktuel vindretning og vindretningen dagene før.
De 3 første faktorer kan stort set forudses 1. Januar. Månens fase og høj og lavvande kan læses på Internettet og
temperaturkurverne er stort set de samme år for år.
Bogens geografiske udgangspunkt er Vest Sjælland. Men de fleste erfaringer kan overføres til andre steder hvor fjorde
og bælter støder på til det mere saltholdige Kattegat. Måske kan det også overføres til andre steder i Danmark og
verden, hvor der fanges havørreder i saltvand. Prøv at finde ud af det.

Bogen indeholder også et mindre afsnit om udstyr og grej til natfiskeri, også det kombineret med lidt teori. Hist og
her er den krydret med nogle få fiskehistorier, men ellers er der ikke meget ”fleks på stangen” i den bog.
Bogen er let læselig, kombinerer mange teorier inden for fiskeriet med forfatterens mange forskellige statistikker.
Og bogen bliver ikke dårligere af man tænker og tænker baglæns over de ture man selv har været på og hvornår og
hvordan var det der blev fanget havørred og hvornår der ikke blev fanget nogen.
Der er kun et sted jeg ikke har fuldkommen samme erfaring som forfatteren. For jeg har fanget havørred i stigende
tidevand og har også set andre gøre det, både på Reersø og Ordrup Næs. Men det hører måske til de kun 6 % af fiskene
der fanges i stigende vand. Men ellers er det en god lille bog der kan anbefales

God læsning.

KH: Palle.

Ps. Klubben har bogen i sin samling.

Anmeldelsen som word document